Har du konstant antennerne ude?
Nogle har en oplevelse af konstant at have antennerne ude. Sagde jeg noget forkert? Syntes de om min joke? Snakkede jeg for højt? Snakkede jeg for meget? Hvad betød det, at han skulle tidligt hjem? Hvad betød det, at hun kiggede på sin telefon lige der? Er der noget galt, siden han har set min besked, men ikke svaret?
Antennerne ude: Hele tiden på vagt
At have antennerne ude kan føles som en konstant fornemmelse af at være på vagt. På vagt over for stemningsskift, på vagt over for om du sagde noget forkert, på vagt over for om der er tegn på, at de andre ikke vil have dig med. Listen kunne såmænd blive meget længere. Det handler om, hele tiden at have en føling med, hvad der sker i de andres hoveder – frem for i dit eget.
Nervesystemet kommer på overarbejde. Det kan føles, som om man konstant scanner omgivelserne for tegn på forandringer, der kunne indikere konflikt, afvisning eller andre ubehagelige situationer. Selv små skift i tonefald, kropssprog eller mimik kan sætte gang i en indre alarm, som kræver ens fulde opmærksomhed. Man er på vagt, selv når der ikke er nogen reel trussel, og det kan føre til en vedvarende følelse af uro eller rastløshed. Det kan selv sagt blive meget udmattende at være social.
Antenner sikrer overlevelse i utrygge relationer
Antenner sikrer overlevelse i utrygge relation – men giver problemer i trygge relationer. Det er drænende i de trygge relationer konstant at være på vagt, men folk udvikler ofte denne evne, fordi der var engang, hvor de havde brug for det. Det kan f.eks. handle om, at man er opvokset i utrygge hjem med misbrug, vold, psykisk ustabilitet eller dysfunktionelle mønstre. Er far fuld i dag? Er mor i dårligt humør? Er der optakt til, at far kan finde på at eksplodere og måske slå om lidt?
For et lille barn er det helt afgørende at opnå kærlighed og få opfyldt sine behov for at overleve. Hvis de tætte omsorgspersoner har en uforudsigelig adfærd, skal barnet hele tiden være på vagt for at undgå, at kærligheden forsvinder. Et barn kan meget hurtigt lære, hvad barnet skal sige og gøre for at undgå, at katastrofen indtræffer. Egentlig er det en sund overlevelsesstrategi i en usund situation, idet barnet netop sikrer mest mulig tryghed ved at aflæse situationen korrekt. Det er første i senere, trygge relationer, at det kan blive en usund strategi konstant at aflæse usagte ting.
Hvordan dæmper man antennerne?
Forståelse og indre barn. Et første skridt er at undersøge, hvorfor du har udviklet disse lange antenner. Var der noget særligt i din opvækst, du skulle være på vagt over for? Kunne stemningen skifte hurtigt? Var der stor uforudsigelighed? Når du først har forstået, hvad det drejer sig om, kan du begynde at tage dig af denne bange del af dig selv, der hele tiden er på vagt. Din voksne del, der godt ved, at der ikke er fare på færde, kan berolige det indre barn. Tage det indre barns følelser alvorligt og acceptere, at de er der.
Grounding. Når du opdager, at du er i de andres hoveder, skal du komme tilbage til dig eget. Du kan forsøge at berolige dit nervesystem med grounding-øvelser. Du kan bruge din vejrtrækning; følge hvordan maven langsomt bules ud, når du trækker vejret ind, og langsomt trækker sig sammen, når du puster ud. Du kan også plante fødderne solidt i gulvet og forestille dig, at de slår rødder ned igennem gulvet. Du kan også træne mindfulness ved meditation og yoga, f.eks. her.
Styre din opmærksomhed. Du kan forestille dig, at din opmærksomhed er en sfære. Den kan være en stor sfære, der er spændt ud over alle, eller du kan vælge at indskrænke den, så den kun rummer dig selv. Koncentrere dig om dine egne tanker og kropslige fornemmelser. Hvad mærker du i kroppen lige nu? Varme eller kulde? Tyngde eller lethed?
Ønsker du hjælp til at arbejde med dine antenner, er du velkommen til at kontakte mig her: Kontakt psykolog i Aarhus.
